Under navlen

Ved du, hvor det nærmeste toilet er? — Når du det?

IMG_2375.jpeg
 

Træning af bækkenbundens muskler ved ufrivillig vandladning

Ufrivillig vandladning er altid et trælst problem. Uanset om det er et par dråber eller du lækker eller om det er mere, så kan vejen til at ”søge hjælp” være svær og lang.

Kvinden

Hos kvinden kan inkontinens opstå efter en fødsel (flere fødsler). Bækkenbundsmusklerne kan være blevet svage, der kan være tale om en overaktiv blære eller senere i livet om nedsynkning af underlivsorganerne.
Elitesport kan også give anledning til inkontinens.

Der er ingen alder på inkontinens og det er aldrig for sent at iværksætte genoptræning af bækkenbundsmusklerne.

I undersøgelsen indgår:

  • Samtale om din situation/dine udfordringer – er der et” lækage mønster”?

  • Undervisning i bækkenbundens anatomi og funktion

  • Vejledning i et hensigtsmæssigt vandladningsmønster

Du vil blive tilbudt indvendig undersøgelse af din bækkenbund, dette for at vurdere muskelstyrke og udholdenhed, koordination og skader på muskulaturen og musklernes spændingstilstand.
Træningsprogrammet tilrettelægges i samarbejde, så det passer til din hverdag.

Manden

Hos manden opstår urininkontinens ofte efter en prostataoperation. Du kan også som mand have en overaktiv blære, som giver bydende vandladningstrang eller besvær med at tømme blæren.
I undersøgelsen ”kortlægger” vi sammen dine udfordringer, du instrueres i øvelser og i hensigtsmæssige vandladningsvaner.

U-kontrol EMG biofeedback

Både som mand og kvinde kan træning med u-kontrol være et givende tiltag. Vi kan introducere dig til træningen og hjælpe dig med leje/indkøb af apparatet.

 

Underlivssmerter

De fleste kvinder kender til underlivssmerter. Smerterne beskrives ofte som smerter der føles som om de kommer fra de indre kvindelige kønsorganer, det kan være livmoder, æggeledere eller æggestokke. Reelt kan smerterne stamme herfra, men de kan også komme fra tarm eller blære eller bughinden.
Smerterne kan også stamme fra spændinger i musklerne omkring underliv og bækken. Hvis du lider af underlivssmerter, er det derfor vigtigt, at du bliver undersøgt hos lægen først.

Vi kan som fysioterapeuter hjælpe dig, hvis du har spændinger fra bækkenringens muskler eller fra bækkenbunden. Smerter fra ryggen, lysken eller hoften kan også trække mod underlivet. Spændinger i underlivet øger ofte smerterne som kommer ved menstruationen, derfor kan det lette på menstruations smerter, hvis spændinger i underlivet løsnes.

Med en uddybende samtale og grundig undersøgelse tilrettelæger vi sammen den behandling der giver mening i din situation.

GigaLaser behandlinger kan være et effektivt supplement til behandling af smerter i underlivet.

Gigalaser som fertilitetsbehandling

GigaLaser behandlinger har vist sig at have rigtig god fremmende effekt på fertilitet. Laseren øger energiniveauet i cellerne, forbedrer blodcirkulationen og mindsker muskelspændinger og inflammation. Laser terapi er kendt for at normalisere og blødgøre arvæv, der ofte er en væsentlig faktor ved fertilitets problemer.

Vi anbefaler at du får seks laserbehandlinger i ugerne op mod ægløsning-/æg- opsætning. Gerne med påbegyndelse tæt på første menstruations dag.
Hver laserbehandling tager 23 minutter. Behandlingen er smertefri og der er ingen ubehag eller bivirkninger forbundet med behandlingen.

Sideløbende med laserbehandlinger er det muligt at booke tid til instruktion i øvelser der løsner spændinger og fremmer kredsløbet i underkroppens led og muskler og underlivsorganerne.

Har du brug for at læse mere om laserbehandling og fertilitet?