Laserterapi

Vi har valgt at opgradere til den nyeste teknologi og investeret i en GigaLaser, som i dag er verdens største terapilaser.

GigaLaserGigaLaser

Det giver mulighed for at behandle et væsentligt større område ad gangen og tilbyde en helt ny type laserbehandling. Det er et fantastisk fremskridt for vores kunder, der nu ikke behøver afsætte nær så lang tid til behandling som tidligere, og de vil mærke smertelindring og heling hurtigere end hidtil.
Behandlingen med laser har en helende effekt på en række skavanker og skader. Laser stimulerer helingsprocesser i cellerne, så smerten dæmpes og helingstiden reduceres - typisk fra uger til dage.

Hvad er laserterapi?

  • Laserterapi er koncentreret energi til den naturlige heling
  • Laserlyset trænger dybt ind i vævet, helt ind til den enkelte celle
  • Cellen udnytter energien fra laserlyset og sætter gang i alle kroppens naturlige reparationsmekanismer
  • Dermed forstærkes helingsprocessen og immunforsvaret styrkes
  • Laserterapi understøtter således kroppens egne naturlige funktioner og hjælper dem til at ske langt hurtigere

Stor effekt over for gigt og sportsskader

Især har laseren vist sig meget effektiv over for slidgigt og sportsskader.

Vi oplever, at patienter med slidgigt kan begynde at motionere og bevæge sig frit igen efter laserbehandling. Det giver et mærkbart løft i livskvaliteten.

Jo hurtigere, vi kan give laserterapi efter en skade, jo mere mærkbar er virkningen. Under optimale forhold vil laseren kunne holde en hævelse næsten nede, så skaden minimeres og reelt kan være helet på få dage. Og det betyder meget for f.eks. sportsfolk, at de hurtigt kan komme i gang igen.

Godkendelser

GigaLaser opfylder myndighedernes krav til terapeutiske lasere og er CE certificeret til at behandle:

  • Gigtsmerter
  • Tennisalbue
  • Muskelsmerter
  • Sårheling
  • Sportsskader
  • Forstuvede led
  • Ikke gipsede mindre brud (revner i konglerne)